Sådan gik det til:

Startede lidt forsigtigt i midten af tresserne med at bygge et par linestyret modeller, navnene på flyene er desværre gået i glemmebogen. Det eneste jeg husker er, at de var monteret med en Viking ætermotor på 3.5 ccm, med stilbar kompression via en fingerskrue  i cylindertoppen. Motoren fik jeg aldrig rigtig i gang, propellen stod bare og tippede frem og tilbage, det var det bedste jeg fik den til at præstere, en egentlig propelrotation opnåede jeg aldrig. Skidtet kom aldrig op at flyve og blev foræret væk til en meget entusiastisk ung mand, om det lykkedes for ham, har jeg aldrig erfaret.

Flyvningen blev efter den fiasko lagt på hylden og grundigt glemt. Indtil jeg vandt nogle simple elfly på QXL-Auktionen i foråret 2005, disse billige fly vil jeg dog ikke anbefale, kun et fly ud af fire var i stand til at flyve, brug hellere pengene på noget fornuftigt flyvegrej fra en af vore større modelfly forhandlere, hvor man samtidig kan få råd og vejledning.

Straks vågnede den meget hårdt slumrende modelflyver i mig igen og der var ikke ret langt fra tanke til handling.
Jeg surfede lidt på internettet og opdagede hvad der egentlig var af modelflyvere og tilbehør, ja og endog klubber der tilbød interesserede gratis prøvelektioner.

Jeg så på nettet, at Vordingborg Modelflyveklub arrangerede flyvestævne i august 2005, men jeg tog fejl af datoen og kom op til en meget tom flyveplads. Kørte så en tur til Nykøbing F. Modelflyveklub hvor jeg var så heldig at træffe nogle aktive modelpiloter. Her fik jeg en snak med Per Madsen og Lars Andersen, så deres maskiner og overværede et af medlemmerne give opvisning med hans hans helikopter, der var jeg godtnok solgt lige på stedet.

Week-Enden efter var så stævnet i Vordingborg og selvfølgelig var jeg at finde blandt de interesserede tilskuere.

D.29-7-2005 lå der en komplet startpakke, fra en nu lukket forhandler, indeholdende en Sky Hero og ventede på afhentning fra posthuset. Det var godtnok med rystende hænder jeg pakkede op for herlighederne, en gammel drengedrøm havde pludselig taget form, med ca. 40 års forsinkelse, måtte næsten knibe mig selv i armen for at konstantere, at jeg ikke drømte.

Så var det bare at gå i gang med monteringen og få Sky  Hero`en gjort flyveklar. Her kunne jeg gud-ske-lov søge vejledning/støtte/gode råd på Modelflyvning Danmarks Forum og hos Per Madsen og Lars Andersen i Nykøbing F. Modelflyveklub.

Var ude i klubben og prøvede skoleflyet med brændstofmotor, med Per som instruktør, synes han var lidt hurtig i vendingen med at gribe ind, når flyveren ikke var der hvor han mente den skulle være, men det var en kæmpeoplevelse, nu var jeg overhovedet ikke i tvivl om hvorvidt jeg skulle flyve eller ikke.
Fik en lektion mere med Lars som instruktør, men denne gang med en to motores skoleelflyver, der var godtnok en hel verden til forskel på de to fly, elflyveren var lidt lettere at tæmme end brændstofflyveren.

Et par dage efter tog jeg så springet og tog alene ud at flyve med min nye Sky Hero, efter "kun" to prøvelektioner. Starten gik vældig fint og jeg manøvrerede lidt forsigtigt flyet rundt i luftrummet. Efter ca. 10 min. lavede jeg en fin indflyvning til landing, det forløb meget fint, indtil flyet var 1½-2 m. over landingspladsen, der mistede jeg kontrollen over den, jeg troede det var radiosvigt, men ved at forklare en garvet pilot omstændighederne omkring styrtet, var det for lav indflyvningshastighed, flyet kunne ikke reagere på rorene og stallede, den tog jorden med bagbords vingespids så næsen og til
slut styrbords vingespids, alt i en vinkel på ca. 45°. Der var så ikke andet at foretage sig end at samle stumperne op og køre hjem.
Jeg skyndte mig at købe et nyt træningsfly som blev et AT40, jeg vidste ikke rigtig om det kunne betale sig at reparere Sky Hero`en, men den er nu flyveklar igen efter en større reparation, kun halepartiet var helt uskadt, der måtte en ny vinge til.
Nu venter jeg pænt med at flyve på egen hånd, indtil jeg har fået lidt mere rutine.

Jeg er i dag medlem af Nykøbing F. Modelflyveklub, at det lige netop blev den klub er pga., den fine modtagelse jeg fik den første gang jeg havde dristet mig ind på deres flyveplads.

Alle mine dumme spørgsmål blev besvaret med stor tålmod, det var venlige og meget imødekommende mennesker at tale med.

Hvem havde troet, at man som 59 årig, med 40 år i hi, igen blev komplet solgt til modelflyvehobbyen.

Skulle du efter dette, have fået lyst til at aflægge den nærmeste klub et besøg, benyt dette link til at finde din nærmeste modelflyveplads. Rigtig god fornøjelse.

Med venlige og flyvende hilsener og måske på gensyn, på en eller anden modelflyveplads, et eller andet sted i vort lille land.

OY-4657 Flyvetossen.

Til toppen af siden.