Derby:
En lille højvinget træner på 140cm i vingespænd, skal have en totakter OS25max. Hovedvingen er balsabeklædt skumkerne ab fabrik. Kroppen var halvfærdig da jeg vandt byggesættet på Ebay.
Den kostede mig 25,50 Euro incl. forsendelse. Ca. 190.-dkr.
Næsen måtte ofres pga. pladsmangel, der blive i stedet lavet et motorcowl.
Tank ilagt og fastholdt.
Hovedlandingshjulene er flyttet 110mm. frem. Pga. at modellen er født med fast udrejeligt næsehjul, så nu får den et styrbart halehjul i stedet.
Kroppen færdigbeklædt og finslebet.
Rør til rorforbindelser monteret.
Krængror er udskåret.
Lister og ender pålimet. Her fungerer malertapen som skruetvinger.
De færdige og hængslede krængror.
Servobrønde til krængrorservoer.
Boring af kanaler i skumkernen til servoledningerne.
Et lille trick, spids en 3mm. pianotråd og stik den igennem skumkernen, så spidsen kommer ud i servobrønden, det påtænkte sted.
Lad pianotråden sidde, tag et 5mm. stift plastrør og sæt det i boremaskinen og lad pianotråden styre plastrøret indvendig. Kniber det med at få plastrøret til at sidde fast i borepatronen, sæt et bor af passende størrelse indvendig i røret inden det sættes i boremaskinen.
Husk lige at gøre plastrøret stjerneformet i enden inden boringen.
Så er der bare styr på sagerne.
Trækketråd til ledninger indlagt i kanalen.
Så er det lige før der er klar til påstrygning af folie.
En lille ekstra krølle på finnen, som jeg synes pynter.
Påstrygning af folie er tilendebragt. Finne og haleplan er limet fast.
Så mangler der kun motorcowl, motor og rc-grej.
Til toppen af siden.
Tilbage til projekt |